Børnene sidder på det plastafdækkede gulv. De har hver en spand med lunkent vand og en palet med maling i mange farver. Diverse pensler, svampe, maleruller og karton i flere formater er indenfor rækkevidde. Lysten til at afprøve materialerne har råderum.
Målet med dette projekt har været at dokumentere sammenhængen mellem billedprocessen og børns udvikling. Mit fokus har jeg valgt at rette mod praktiske og didaktiske problemstillinger, med processen som omdrejningspunktet. Det er afgørende at fremhæve at barnets egne initiativer har haft en central rolle.
Matti Bergströms teori
Mine holdninger og mit menneskesyn tager afsæt i den finske hjerneforsker Matti Bergströms(1) teori om de tre ressourcer; energi, viden og vurderingsevnen, som er relateret til forskellige områder i hjernen.
Teorien kan forstås på følgende måde:
Den første ressource er energien, som har udgangspunkt i det område af hjernen der kaldes hjernestammen. Den udvikles i den første del af fostertilstanden og sender impulser til hjernebarken og til den højre hjernehalvdel, dermed aktiveres den mentale tilstand og bevidsthed.
Hjernebarken rummer den anden ressource; viden. Den modnes temmelig sent, og har en ren faktamæssig informationskapacitet. Legealderen er vigtig for hjernebarkens optagelse af viden, fordi optagelsen af viden i nervenettene bliver mere effektiv, hvis de stimuleres af flere forskellige kilder på samme tid. Vurderingsevnen er den tredje ressource, som lokaliseres i den højre hjernehalvdel i forbindelse med det æstetiske og emotionelle. Den modtager impulser fra hjernestammen og bearbejder viden simulant, både i billedform og
som helhed. Vurderingsressourcen kontrollerer vidensressourcen ved brug af bevidsthedsenergien. Derfor skal alle tre former "trænes" i et afbalanceret forhold. Med andre ord kan man sige at nøglebegreberne leg, fantasi og selverkendelse er i centrum.
Disse begreber var ligeledes i centrum i forbindelse med min planlægning. Jeg valgte at bruge en didaktisk model udarbejdet af Hiim og Hippe (2), som jeg har gjort mig mange gode erfaringer med. Modellen er dynamisk og består af elementerne; mål, indhold, læringsprocessen, læringsforudsætninger, rammefaktorer og vurdering. Meningen er at man skal forholde sig til elementerne og relationerne imellem dem. Jeg vil her blot anskue delelementer fra rammefaktorerne og læringsforudsætningerne samt relationen mellem disse. Pædagogens og kunstnerens motivation og lyst, som er en del af rammefaktorerne, afspejles i maleaktiviteternes kvalitet. Kvaliteten afhænger ikke nødvendigvis af kunstnerisk kunnen, men af overvejelser som bygger på en viden om bl.a.malingens kvalitet, farvesammensætning og div. maleredskaber. Børnenes læringsforudsætninger handler både om malemæssig og generel erfaring. Jeg mener at succeskriteriet for maleværkstedet afhænger af, om børnenes læringsforudsætninger tilgodeses. Pædagogens didaktik bør altså tage afsæt i en viden om barnets erfaringer fra primærkulturen, samt en faglig viden om det enkelte barns malemæssige udvikling.
Det fælles udviklingsrum
Når pædagogen kan forene teori, egne erfaringer og malemæssig viden med et redskab til børnenes individuelle læringsforudsætninger, opstår der et spændingsfelt. I dette spændingsfelt mellem pædagogens didaktiske kompetencer og barnets brug af mulighederne opstår der et fælles udviklingsrum. Konsekvensen heraf bliver at pædagogen inspireres og udvikles igennem sin profession og børnene får et naturligt forhold til det at male, som de desuden kan være med til at videregive til andre. Når jeg ser tilbage på arbejdsgangen over de ti måneder har kulturen netop været præget af de tre børns individuelle læringsforudsætninger. Det ene barn har vist stor kropslig bevidsthed og samtidig et behov for at udtrykke store bevægelser og gengive dybe følelser. Et andet barn har vist sociale forståelse, omsorg og har arbejdet med omgivelsernes accept for at skabe meget harmoniske og visuelle billeder. Et tredje barn viste et stort behov for verbalt udtryk i samspil med velovervejede og meningsfulde billedudtryk. Ud fra vores didaktiske arbejdsform har børnenes personlighed været med til at forme den praksis der har været omkring forløbet. Det har været væsentligt i vores forsøg på at skabe rammer hvor barnets udvikling og maleværkstedet fik en sammenhængende mening. Samtidig har processen været meget central og børnene har været i stand til at udtrykke impulser og stemninger.
Mine iagttagelser
Mine iagttagelser i forbindelse med at se maleværkstedet som rammerne for et særligt udviklingsrum er som følger:Det første helt specielle i mødet med maleværkstedet er det fokus der bliver rettet mod barnets initiativer. Dette er muligt når følgende didaktiske og praktiske rammer er skabt: Plastafdækket gulv samt materialer som bl.a. karton, maling, pensler, svampe, vand - som gør det muligt at bruge materialerne på en kropslig og uforpligtende måde, hvilket medføre at ideer får råderum og kommer til udtryk.Dertil følger tid og opmærksomhed fra to voksne, som er med til at skabe trygge rammer hvor de voksne tager ansvar, viser interesse samt støtter og følger barnets initiativer.Udover at de voksne skal være klar til at tilpasse "opgaven" efter barnets individuelle læringsforudsætninger, bør de samtidig give slip på de praktiske opgaver, når barnet under forløbet bliver "selvkørende" og ikke har brug for de voksnes støtte og opmærksomhed mere. Jeg tolker denne tilstand som den tilstand et barn er i når der er balance mellem de tidligere beskrevne tre ressourcer.
Det har været interessant at følge forskelligheden med de tre børns personlige arbejdsform. Et barn har været i kroppen(a), et udenfor sig selv(b) og et i hjernen(c):
a - ingen tale, kroppen i bevægelse - arbejder i kaos, ingen selvkontrol - maler som en del af en leg
b - samspil, relationer, andres behov, mange produkter - mærker sig selv (sult, tørst m.m) - arbejder koncentreret om et produkt i lang tid
c -snakker, tænker ,arbejder systematisk- kan slippe sin selvkontrol - arbejder med instinkt.
Vi har med dette projekt villet dokumentere sammenhængen mellem billedprocessen og børns udvikling. Det har været interessant at planlægge, deltage og evaluere forløbet. Inden forløbets begyndelse sagde vores erfaring os, at maleværkstedet havde en gavnlig virkning på børns udvikling. Vi er nu blevet i stand til at se denne virkning i et skarpere lys. Set fra min pædagogiske synsvinkel vil jeg konkludere at vores dokumentation er farvet af vores holdninger og erfaringer. Men derudover kan jeg konkludere følgende: I et planlagt maleværksted findes der alsidige udfordringer, der giver mulighed for at imødekomme barnets individuelle læringsforudsætninger. Når den kompetente pædagog tager afsæt i barnets initiativer, kan billedprocessen og barnets udvikling tilgodeses.
(2) Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Hiim og Hippe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar