Det teoretiske eller holdningsmæssige grundlag for mit arbejde med børn og billeder, baseret på oplevelser af hundredvis af – meget forskellige - børns billedarbejde, kædet sammen med mine egen erfaringer med den kunstneriske proces som professionel kunstner.
En definering af nogle begreber som har været vores referencer igennem forløbet så som ”indre flow”,” instinktivitet” m.m. Begreber som jeg mener det er vigtigt at forholde sig til i relation til børn, skønt det ikke er så almindeligt.
- En konkret beskrivelse af malesessionerne, samt nogle refleksioner i den forbindelse.
Hvordan børn bruger maleriet
Det er min erfaring at alt hvad et barn gør i fred og ro på et stykke papir er et direkte udtryk for/ aftryk af hvem det er, hvor det er og hvad det føler.
Det må af samme grund tages alvorligt og behandles med respekt!
Det gælder også når vi voksne ikke kan se hoved eller hale i billedet.
Det er noget selvom det ikke forestiller noget.
Det er et instinktivt struktureret aftryk af en sanseoplevelse, beskrivelse af en følelse eller som et kort over en dans henover papiret. Kortlagt nærvær.
Om den kunstneriske proces
Den kunstneriske – eller skabende proces er en proces hvori konflikter, oplevelser og intuitioner inden i en selv kommer ud og bliver struktureret og bragt på en form så man selv og andre kan se på det og forholde sig til det.
Børn er mennesker i proces med livet. Alt hvad de foretager sig, alt hvad de oplever og erfarer, bruger de til at udvikle sig og vokse. De er skabende af natur!
Da maleriet ydermere er et ordløst sprog er det helt naturligt at lade børn, - også helt små børn arbejde i en kunstnerisk proces.
Samtidigt tjener et barns billeder som et redskab for de voksne der er omkring barnet.De kan her se fysiske aftryk af barnets sindstilstand og potentialer.
Maleprocessen
De byggesten børnene arbejder med; oplevelser, erfaringer, erindringer, følelser, tanker og intuitioner, ligger lagret og tilgængelige i kroppen. Udgangspunktet for en god male proces (eller anden kreativ proces) er derfor en god kontakt til kroppen.
En god kropskontakt opnås ved at aktivere sanseligheden: - gnatte, gratte, klistre, smøre…male med hænder, male med fødder, male på store formater der udfordrer fysikken og tvinger barnet til at bruge hele kroppe osv..
Det indre flow
Sanseligheden og kropskontakten aktiverer instinktiviteten, altså barnets evne til at være til stede og udtrykke sig direkte og præcist fra et dybt og ægte niveau i sig selv.Instinktiviteten kan sidestilles med det at være i sit indre flow.
Udgangspunktet for malesessionerne er netop en overbevisning om, at børn har et indre flow, dvs. en indre trang/tilbøjelighed/drive der, hvis barnet får lov - helt naturligt altid vil flytte det derhen, hvor der aktuelt er mest udvikling, læring og opfyldelse af behov.
Børn der hviler i sig selv og er i dette flow er pr. definition seriøse og i gang med at gøre sig den størst mulige umage med at udvikle sig. - Om de så maler, spiller fodbold, dovner foran fjernsynet eller ikke lige vil spise op!
En overbevisning om at kun børn der ikke er set og forstået lige der hvor de er, opfører sig ”utilpasset” eller ”uopdragent” eller ”dovent”.
Et af formålene med malesessionerne er at støtte og bekræfte børn i at de må lytte til dette flow, og at det har ret!
Hvilket igen skal styrke barnet i at have selvtillid til egne følelser og fornemmelser, og dermed lettere ved at finde sin plads i livet – og blandt andre mennesker – og at tage de rigtige skridt.
Ofte har de voksne rollen som igangsætter og ideskaber når der arbejdes kreativt med børn.Her er det barnet selv der er igangsætter og ideskaber. Den voksnes rolle er at lytte, støtte og forholde sig afventende; at være vidne.
At bede børn om at lave produkter i stedet for processer eller udføre ideer som de voksne har fået først, svarer til at bede dem om at stige af deres indre flow, og forholde sig mentalt og tilpasset til livets udfordringer.
Man fratager dem deres fornemste ressource, nemlig deres evne til at skabe livet og finde de nødvendige løsninger på livets udfordringer i sig selv!
Papiret som et rum
Når børn maler komponerer de som regel ikke ud fra en mental disposition. Børn indtager papiret som et rum. De bevæger sig rundt på fladen som de bevæger sig i et rum, - afsøgende. Og de komponerer i kraft af fysikkens bevægelse rundt på papiret og kroppens medfødte sans for balance, spænding og rytme.
Der er oplevelse af plads, for meget eller for lidt evt. og deres oplevelse af papiret er tredimensionelt også selvom de afsætter skema agtige 2 dimensionelle figurer på billedet.
Derfor kan især meget taktile børn male objekter med konkret betydning f.eks. en ko, mere som den føles at røre ved og som den opleves 3 dimensionalt, end som et kamera ville lave et aftryk af den i 2 dimensioner.
Der er ikke altid sammenhæng mellem hvordan børn bevæger sig i det fysiske rum og på papirets billedrum.
Børn med et meget rigt indre liv kan være hæmmede og forsigtige i fysikken, men sluppet løs i det indre rum – som er deres hjemmebane – udfolder der sig en frodighed, farverigdom, evne til at orientere sig og et mod, som er rørende.
Børns billeder er billeder i proces
Børn som er i deres flow og tilstede i den skabende proces, er ikke produkt men proces-orienterede. Børn arbejder ikke naturligt frem imod et mål. De er hele tiden på rejse i billedet. Prøver ting af, flytter sig et nyt sted hen, afbalancerer – bryder ned – bygger op – afbalancerer… f.eks. indtil papiret et fyldt til kanten, hvorefter processen fortsættes på næste ark…
Det gamle er uinteressant når det er gjort og overmales evt.
Det er rejsen der er vigtig, ikke rejsens mål!
Dvs. at billedet hele tiden er et færdigt billede og aldrig bliver et færdigt resultat.
Børn kan være mere eller mindre kunstnerisk begavede. For kunstnerisk begavede børn vil det i sig selv – at arrangere former og farver på et papir så billedet ”går op” være forbundet med samme lyst som når en fodbold dreng øver sig i at få bolden til at sidde i øverste hjørne af nettet. Igen og igen og igen…
Kunstnerisk begavede børn laver ofte 2 slags billeder. Billeder som udtrykker hvad de lige nu og her indeholder af følelser, evt. følelsesmæssige konflikter, samt billeder hvor rent kunstneriske problemer løses. Af og til smelter de to facetter sammen.
Det ene af de 3 børn i projektet havde et udpræget kunstnerisk talent. Af en eller anden grund trak han det mere og mere i baggrunden og brugte i stedet malesessionerne til at udtrykke konflikter.Selvom hans billeder er udtryksfulde som børns billeder jo er, var de sjældent på højde med hans kunstneriske potentiale og det var ikke givet at de to sider var repræsenteret i de samme billeder.
De praktiske rammer
Malesessionerne foregik som følger:
Ét barn af gangen malede under tilstedeværelse af mig og en pædagog.
Hvis et barn blev for service-orienteret af den megen voksen-opbakning, eller havde svært ved at overgive sig til processen og til selvforglemmelse, trak vi andre børn ind som arbejdede samtidigt.
Som udgangspunkt stod pædagogen for de praktiske ting og kunstneren er følgesvend igennem billedrejsen.
I praksis blev rollerne mere flydende, alt efter hvem der havde bedst kontakt med barnet på dagen, eller hvad der faldt naturligt i en given situation.
Der blev stort set ikke givet konkrete opfordringer eller opgaver.
Somme tider var farvevalg eller redskaber begrænset, men princippet for sessionerne var at barnet fulgte sine egne indskydelser og lyster.
Børnene blev dog altid opfordret til at starte med at male papiret over med en våd svamp til start.
- Så er fingrene blevet våde, de har vovet sig ud i det tomme rum og sanseligheden er tændt.
En malesession kunne se sådan ud:
Først et pænt maleri til Mor. Et hus med en sol i hjørnet. Næste papir, med svampen bliver papiret gjort vådt. Hånden bevæger sig rundt på papiret på en afsøgende måde – kroppen kan pludselig mærke billedrummet. – Ud i hjørnerne op, ned, rundt… Så har kroppen noget at skulle have sagt. En klump af forskellige farver oven i hinanden i et hjørne. Rød blandes i, gul blandes i, blå ovenpå – mudder… dut-dut-dut-ind på midten af papiret og her - en krusedulle!
Så kan kroppen mærke sine fødder, og lysten til at mærke jorden under sig og stå godt på den
– Nyt papir:
En voksen holder barnet i hænderne. Barnet smører rundt i malingen på papiret; det føles dejligt! Mere farve! Springer let og sikkert hen på paletten og får mere maling på. Tilbage på papiret, danse et billede.
Kroppens bevægelse er udtrykket, men der er sat et aftryk!
Efter et antal fodbilleder melder trangen til at artikulere sig. Nyt papir.
- hænder og pensel, Større bevægelser, mere struktur, mere rytme, måske en handling - eller en historie…
osv. Indtil der ikke er mere at male, og vennerne udenfor er mere interessante end billeder. De sidste billeder er hurtige, rutinemæssige og sjuskede… processen er slut for denne gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar